Professionel Line fra Washtec
Washtec er klar med en ny serie af kemi og vaskemidler til rengøring og pleje af tunge køretøjer.
- Vi har en speciel kemi til vask af nordiske biler, fortæller salgschef Finn Normann fra Washtec.
- Norges-biler kan være en udfordring for vaskemaskinen eller den manuelle vask. Mange steder bruger man meget stærk alkalisk sæbe, men der er risiko for, at det går ud over lak og metaller. Vi kan levere et svanemærket produkt, som som effektivt affedter og opløser skidtet fra de norske veje. En autoshampo med voks til lakerede overflader som f.eks. førerhus har Washtec allerede fået stor succes med.
- Den mindsker dråbedannelsen på ruderne. Det er et stort hit hos busselskaberne, som sparer meget tid på at skrabe vand af ruderne, siger Finn Normann, som mener, at også lastbilerne kan få stor glæde af produktet.
- Det giver en mærkbar glans på de lakerede flader.