23948sdkhjf

FAKTA: Branden på Scandinavian Star

159 personer mistede livet, da Scandinavian Star brændte for 23 år siden
Sagen om branden på skibet Scandinavian Star, der i 1990 kostede 159 mennesker livet, bør delvist genåbnes, lyder anbefalingen fredag fra norsk politi.

Meldingen kommer, efter at politiet i Oslo har kigget nærmere på konklusionerne i en rapport fra en ekspertgruppe, som har kastet kritisk lys på efterforskningen af skibskatastrofen.

Få her et kort overblik over sagen:

* Færgen Scandinavian Star brød den 7. april 1990 i brand om natten på vej fra Oslo til Frederikshavn, da den befandt sig i Skagerrak.

* 482 personer - herunder 99 besætningsmedlemmer - var om bord på færgen. 159 af dem mistede livet ved branden.

* Efterfølgende viste det sig, at branden var opstået flere forskellige steder, og at brandene sandsynligvis var påsat.

* Norsk Politi gav en dansk lastbilchauffør, der selv omkom i branden, skylden. Men siden har en række svenske brandeksperter sået tvivl om den påstand, fordi det er usandsynligt, at danskeren kunne have startet de i alt seks brande på skibet.

* Sikkerheden om bord blev siden kritiseret, da det blandt andet kom frem, at personalet hverken havde holdt brandøvelser eller var blevet instrueret i sikkerhedsudstyret på Scandinavian Star.

* Kaptajnen, rederen og direktøren blev i 1993 dømt for overtrædelse af loven om skibes sikkerhed. De fik den daværende strengeste straf på seks måneders hæfte - en mild type fængselsstraf.

* Pårørende til efterladte har kritiseret efterforskningen af branden og mener, at branden var et forsøg på forsikringssvindel. Det samme mener den norske ekspertgruppe "Efterforskning af mordbranden på Scandinavian Star", der fremlagde resultatet af sine undersøgelser 6. april 2013.

* Resultaterne og materialet fra ekspertgruppens rapport er efterfølgende blevet delt med politiet i Oslo. Det er det, der nu ligger til grund for politiets anbefaling om delvist at genåbne efterforskningen.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079