23948sdkhjf

Postchauffør vandt foran grisechauffør

Den 26-årige lastbilchauffør Simon Helbo Nielsen fra Allingåbro på Djursland vandt i weekenden den anden regionale runde i Scanias chaufførkonkurrence Young European Truck Driver 2014.
Det skete hos Scania-forhandler Im. Stiholt i Aalborg, hvor deltagerne dystede i at køre så trafiksikkert og brændstoføkonomisk med lastbil som muligt.

Simon Helbo Nielsen har i syv år kørt for Post Danmark i Aarhus med blandt andet 25 meter lange modulvogntog mellem Post Danmarks terminaler. Han vandt foran den 29-årige Ingvardt Bødker fra Randers, der til hverdag kører med levende grise hos Jysk Svinetransport.

10 havde kvalificeret sig

I alt 10 lastbilchauffører havde kvalificeret sig til konkurrencen via en online teoriprøve i færdselsregler, lastbilteknik, lastsikring og køre/hviletidsregler.

I Aalborg blev deltagerne stillet over for endnu en teoriprøve samt præcisionskørsel på en udfordrende manøvrebane og økonomikørsel i normal trafik.

Simon Helbo Nielsen vandt i overlegen stil som topscorer i både teoriprøve og manøvrekørsel, mens han blev nr. 3 i økonomikørslen.

De to bedste går videre

Som nr. 1 og 2 i konkurrencen i Aalborg har Simon Helbo Nielsen og Ingvardt Bødker sikret sig deltagelse i finalen i den danske del af Young European Truck Driver. Til august mødes de otte bedste chauffører fra de i alt fire regionale konkurrencer, der afvikles hos de danske Scania-forhandlere.

Vinderen af den danske finale kvalificerer sig til den europæiske finale mod de dygtigste chauffører fra de 24 øvrige europæiske deltagerlande. På europæisk plan forventer Scania op imod 20.000 deltagere i konkurrencen om en fabriksny Scania lastbil til en værdi af kr. 750.000 i 1. præmie.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203