Seks FedEx-ansatte såret i skyderi i USA
En uidentificeret bevæbnet mand skød og sårede tirsdag seks personer på et FedEx-kontor i Kennesaw i den amerikanske delstat Georgia, hvorefter han øjensynligt tog sit eget liv, oplyser politiet i Georgia.
Seks personer er bragt til hospitalet. En af dem er i kritisk tilstand, skriver avisen Atlanta Journal-Constitution.
- Den mistænkte i sagen er død, efter at han øjensynligt rettede sit våben mod sig selv. Politiet er stadig ved at undersøge området for at klarlægge, om der var andre trusler mod personer eller politifolk, siger han.
/ritzau/AFP