23948sdkhjf

Dronningen indviede krydstogtterminalen i Nordhavn

Den 1.100 meter lange krydstogtkaj i Nordhavn blev indviet af Hendes Majestæt Dronningen fredag den 2. maj.
Terminalen kan betjene tre store krydstogtskibe samtidig. Hermed kan den være med til at sikre København som en førende destination. Samtidig er krydstogtterminalen med til at muliggøre byudviklingen i den indre del af Nordhavn.

Det mere end 264 meter lange ’Legend of the Seas’ lagde som det allerførste krydstogtskib til kaj ud for krydstogtkajens sydligste terminalbygning den 2. maj kl. 07.00 om morgenen.

I den midterste terminalbygning foregik selve den officielle indvielse af krydstogtterminalen med deltagelse af Hendes Majestæt Dronningen, en række ambassadører, transportministeren, Københavns overborgmester og godt 200 gæster.

Hendes Majestæt Dronningen markerede indvielsen ved at ringe på en skibsklokke. Inden da havde hun i sin tale lagt vægt på sin store interesse for udviklingen og udvidelsen af Københavns Havn og Nordhavn.

325-350 krydstogtskibe besøger København hvert år, hvilket svarer til cirka 700.000 passagerer. Den nye krydstogtterminal forventes at servicere omkring 60 procent af alle de krydstogtskibe, som anløber hovedstaden.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11