23948sdkhjf

Praktik i udlandet styrker chaufførelev

Simon B. Larsen var i praktik i Norge i tre uger som et led i sin chaufføruddannelse.
Flere og flere søger udfordringer i udlandet som et supplement til deres erhvervsuddannelse. Inden for transportområdet er der gode muligheder for at deltage i et praktikforløb uden for landets grænser.

Det kan Simon Bøhnke Larsen skrive under på. Han var i praktik i Norge i tre uger i 2012 som et led i sin chaufføruddannelse hos Syddansk Erhvervsskole (SDE) i Odense og det internationale projekt "Transmobility". Han er ikke i tvivl om, at praktikken i Norge har styrket hans uddannelse:

Faglig og social oplevelse

- Jeg fik virkelig meget ud af det. Det var en stor oplevelse både socialt og fagligt, fortæller han.

- Jeg fik nogle rigtig gode venner undervejs, og så fik jeg et certifikat i modulet Heavy Eco Driving.

I Norge har de jo nogle helt andre og noget mere udfordrende forhold, end vi har i Danmark.

Kørte for norsk vognmand

For Simon har praktikopholdet desuden åbnet op for helt nye muligheder for ham, da han efterfølgende blev tilbudt at køre et par ture for en norsk vognmand - et job han er sikker på, at han ikke var blevet tilbudt, hvis ikke han havde takket ja til SDE´s tilbud om praktik i udlandet.

- Jo mere man har på CV'et, jo bedre er det´, siger han.

- Det er vigtigt at være bevidst om det, så det var da også med i mine tanker, da jeg besluttede mig for at rejse til Norge, fortæller Simon, der på sigt godt kunne tænke sig at køre endnu mere uden for Danmark.

Lige nu er han dog rigtig godt tilfreds med netop at være blevet ansat hos Vognmand Poul H. Hansen i Stege.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078