23948sdkhjf

Totalløsning for køb og indretning af varebiler

Firmaet Jens Linde har specialiseret sig i at indrette varebiler efter kundens behov. Nu tilbydes en totalløsning, der også omfatter anskaffelse og leasing af varebilerne.
@KATEGORI:INDRETNING

Nye folk, store opgaver eller udtjente servicebiler. Det kan alt sammen nødvendiggøre fornyelse af bilparken, men der er meget ekstraarbejde i at finde biler og koordinere klargøring.

Derfor benyttede firmaet Innoterm sig af en totalløsning fra Jens Linde omkring udskiftning og opbygning af fem nye servicebiler.

Innoterm arbejder med industrielle køleanlæg og varmepumper, hvilket stiller store krav til montørernes fleksibilitet, når de er ude hos kunden. Det skulle afspejles i indretningen af bilerne.

ŸFørst blev behovet gjort klart: Hvilke opgaver skal bilerne løse?

ŸDernæst blev der udarbejdet en plan for hurtigst mulig levering af bilpakken. Bilerne skulle skaffes hjem, de skulle folieres og dekoreres. Til sidst skulle indretningen monteres - inklusiv arbejdslys og 220V strømforsyning.

- Alt i og på bilerne blev monteret i huset, fortæller salgschef Ole Dam fra Jens Linde A/S.

- På den måde har vi føling med hele processen og kan hurtigt gå i dialog med kunden, hvis der skulle opstå tvivl.

- Vi har specialiseret os i at udstyre varebiler med løsninger, der tager højde for de forskellige brancher. Vi udfører arbejde for blandt andet værditransporter, fjernvarmeværker, VVS & el-installation, beredskab, og servicefirmaer som Innoterm.

- Vi kan stå for det hele, også stå for leasingkontrakten, siger salgschefen.

- Leasing bliver stadig mere populært. Der er en tendens til, at virksomhederne vælger en samlet løsning, hvor der er én kontakt og én regning.

Slipper for koordinering

Det er noget, som firmaet Innoterm har været glade for.

- Når der er travlt i hverdagen, er det rart at slippe for arbejdet med at koordinere klargøring af bilerne, siger direktør Palle Lemminger, Innoterm.

- Vi har brug for bilerne her og nu. Vi arbejder på Nordeuropas største kvægslagteri, som Danish Crown bygger i Holsted. Vi står for hele køleentreprisen. Det omfatter et anlæg på 4,5 MW. Vi skal efterfølgende servicere fem kompressorer og sørge for, at kølerummet og maskinstuen kører optimalt.

- Nu kan vores montører køre ud til opgaverne i biler, der passer til kravene.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11