23948sdkhjf

Niels Pagh Logistics forøger

Logistikfirmaet fra Vejen har forøget flåden af Iveco lastbiler med 15 Stralis.
Alle lastbiler er naturligvis med Euro 6-motorer med Hi-eSCR* teknologien, som reducerer driftsomkostningerne til et minimum takket være motorens større drejningsmoment og ydede effekt.

Ivecos motor leverer den samme NOx som alle andre diesel motorer, men takket være HI-ESCR reduceres NOx værdien udelukkende i SCR katalysatoren.

- Vi valgte Iveco som leverandør, da vi ønsker en optimal driftsøkonomi med længere serviceintervaller og en miljørigtig løsning, udtaler direktør Flemming Jørgensen.

- Her tror vi at den rene AdBlue SCR-løsning, som Iveco tilbyder, er bedre end en EGR-løsning. Desuden har vi hidtil været meget tilfredse med Iveco's biler og service.

Danmark-Spanien

Niels Pagh Logistics har specialiseret sig i transport mellem Skandinavien, Nordtyskland og Spanien. Med egne biler sørger virksomheden for levering ved døren overalt i disse områder, uanset om det drejer sig om en enkelt kolli eller hele læs.

Niels Pagh Logistics er dog andet og mere end en transportvirksomhed. De sørger for logistikken fra varen hentes hos afsender til varen leveres hos modtageren og transporterer ikke kun industrielt gods, men foretager også flyttevirksomhed, hvad enten det er private eller virksomheder, der skal flytte.

Thomas Høeg fra Iveco Danmark leverer bilerne til Niels Pagh Logistics.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093