Hurtig, sikker og præcis ved høje løft
Ny Still reach-truck FM-X øger produktiviteten væsentligt ved hjælp af en aktiv stabilisering af lasten.
Den nye Still FM-X er som standard udstyret med en aktiv laststabilisering, som er med til at øge effektiviteten væsentligt, hvor ventetider bliver reduceret med op til 80 procent. Ved hjælp af en automatisk udligningsimpuls bliver de svingninger, som opstår ved høje løftehøjder stoppet hurtigt og effektivt, og man opnår dermed en effektiv og samtidig mere sikker håndtering af last.
Så mens andre truckførere må vente på at svingningerne i masten aftager kan den, der arbejder med den nye FM-X, hurtigt udføre næste opgave.
Hastigheden tilpasses
Ved mellemliggende løftehøjder og under kørslen tilpasser det intelligente Optispeed styringskoncept automatisk hastigheden til lasten og giver således mulighed for en hurtigere omsætningshastighed. Brugen af avanceret proportionalventilteknik sikrer også en fintfølende betjening og trinløs styring.
Stiv mast
En nyudviklet mast har en forbedret stivhed. FM-X løfter uden problemer 1.000 kg op i 13 meters højde, som er den maksimale løftehøjde. Hermed er det muligt at sikre optimal udnyttelse af lagerpladsen.
Seks kapaciteter
I alt omfatter serien seks forskellige løftekapacitetsklasser, fra 1,0 ton til 2,5 tons.
Med undtagelse af FM-X 25 (2,5 ton) kan alle modeller også leveres i en dybdestablingsudførsel. FM-X versioner i 1,4 t , 1,7 t og 2,0 t kan leveres med super elastiske dæk samt med mere frihøjde til kombineret inden- og udendørs brug.