3F kræver solidaritet
Transportmagasinets erhvervspolitiske kommentator, Poul Rudolf, giver her sit bud på, hvad de forestående overenskomstforhandlinger kommer til at handle om.
Flere steder rasles med strejkevåbnet. En rundspørge i Berlingske Tidende viser, at 38 ud af 60 lokale fagforeningsledere blandt andet fra 3F vil stemme nej til et mæglingsforslag, hvis arbejdsgiverne ikke får et større ansvar for at få udenlandsk arbejdskraft på dansk overenskomst.
For fagbevægelsen drejer det sig om at bevare arbejdspladser – og medlemmer. 3F tager alle tænkelige midler i brug for at undgå, at det høje danske lønniveau ikke presses for hårdt af udenlandske – specielt østeuropæiske chauffører.
Vise solidaritet
Skytset rettes mod vognmændene, som skal presses til også at vise deres solidaritet med de danske chauffører. Større vognmandsfirmaer skal tage ansvar for, at deres undervognmænd sikrer chaufførerne ordentlige løn- og arbejdsvilkår.
Med de foreløbige og noget optimistiske udmeldinger kan det blive en barsk omgang, når transportgruppen i 3F skal forhandle nye overenskomster med Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik (ATL), som traditionelt er den første aktør på transportområdet, og som dermed sætter linjen for forhandlingerne på andre transportområder.
ATL, som er en del af mægtige DI, er ikke indstillet på at blive indsmurt i 3Fs sociale dumpingpolitik. Der er trods alt en grænse for hvor langt man vil gå på kompromis med arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet. Fagbevægelsen må kæmpe sin egen kamp.
Realistisk er der heller ikke megen hjælp at hente hos cabotagevennerne i DTLs arbejdsgiverforening. De gode DTL-arbejdsgivere kan ikke gøre andet end at rette ind til højre, når først ATL har sat den overenskomstmæssige linje, og det er de vist godt tilfreds med, hvis de udsættes for krav om kædeansvar.
Kommer ikke videre
Noget tyder på, at 3Fs stort anlagt dumpingprojekt på overenskomstområdet bliver ved intentionerne. De må formentligt stille sig tilfredse med det overenskomstnævn, som kom til verden efter overenskomstforhandlingerne for to år siden. Nævnet skal sikre, at ingen snyder på vægten.
Foreløbig har det resulteret i en kraftigt øget kontrol af de transportvirksomheder, der har valgt ikke at være medlem af en arbejdsgiverorganisation, men som alligevel skal overholde danske overenskomster for at have en godskørselstilladelse. Lønsedler og kontrakter undersøges med lup, hvis der er mindste mistanke om snyd og løndumping.
Så vidt vides har de kontrollerede vognmænd haft rent mel i posen. De har ikke haft trang til at opgive det frie liv uden for organisationerne.
Indtil videre er overenskomstnævnet nok det mest opnåelige i fagbevægelsens kamp mod social dumping. Til gengæld er der efter to magre overenskomster håb om at få lidt flere penge på bordet, selv om arbejdsgiverne bestemt ikke mener, at det økonomiske opsving har bidt sig fast.
