23948sdkhjf

Udenlandske pakker til supermarkedet

DHL Express har indgået en aftale med SwipBox, så danskerne kan hente deres pakker samme sted de køber ind.
- Vi fragter hver måned flere tusinde pakker ud til private og tallet stiger hele tiden. Væksten er simpelthen enorm. Vores udfordring har været, at vi kører pakker ud i dagtimerne, hvor folk er på arbejde. Derfor indførte vi for nogle måneder siden en smart SMS-løsning. Den gør det muligt for modtagerne at ændre leveringsadressen, så de kan modtage dem andre steder i løbet af dagen, siger Peter Stokholm, der er ansvarlig for projektet hos DHL Express.

340 steder med SwipBox

SwipBox-automaterne findes i øjeblikket på omkring 340 lokationer overalt i Danmark. Inden for det kommende år stiger dette tal til 500. Det er blandt andet alle Bilka og Føtex samt halvdelen af Nettos butikker, der i dag har en automat stående.

Kan selv vælge

Modtageren kan selv vælge i hvilken SwipBox, pakken ønskes afhentet. Når en DHL-kurer har en pakke i hænderne, får modtageren en SMS og et valg om at afhente pakken i en SwipBox eller få den sendt hjem. Dermed kan DHL sikre sig, at forsendelsen bliver leveret til den rette person.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078