Årets Transportvirksomhed
ÅTV-kampagnen samler hele branchen, og i år er det fokus på sikkerhed, som er det fælles omdrejningspunkt.
I årets konkurrence er der sat fokus på sikkerhed - uanset om det er sikkerhed i trafikken, sikkerhed på arbejdspladsen, sikkerhed for godset mm. Det er et af de vigtigste indsatsområder i transportbranchen. Det har en stor betydning for andre mennesker, ja for hele samfundet, at man som vognmandsfirma gør en indsats for sikkerheden. Det kan i yderste konsekvens udgøre en forskel på liv og død i trafikken.
Vognmænd fortæller
I denne avis fortæller de nominerede vognmænd, hvad sikkerhed betyder for dem, og hvad de gør for at fremme sikkerheden.
I de fleste tilfælde er sikkerhed en del af firmaets politik. Medarbejderne opfordres og pålægges til at udvise en bestemt adfærd.
Vi har også talt med de virksomheder, som har valgt at være sponsorer for projektet. Det er også virksomheder, hvor hvem sikkerhed er en vigtig del af samarbejdet med vognmændene.
Endelig har vi også en kommentar fra Christiansborg, hvor formanden for Folketingets Trafikudvalg, Bjarne Engelbrecht, opfordrer vognmændene til at fortsætte det gode arbejde.Rigtig god læselyst!