EU jagter postkassefirmaer
Det ny EU-parlament skal behandle strammere kontrol med postkasseselskaber til efteråret som led i kampen mod social dumping.
@KATEGORI:SOCIAL DUMPING
@$ID/[No paragraph style]:
EU-kommisisonen forbereder initiativ mod transportselskabers sociale dumping. Den nuværende miljøkommissær Janez Potonik håber på det kommende EU-parlaments støtte
Den nuværende Kommissionen forbereder både skrappere og nemmere håndhævelse samt strammere regler for medlemslandenes rapportering.
Formanden for EU-parlamentets transportudvalg, den socialdemokratiske brite Brian Simpson, lagde ikke fingrene imellem i EU-parlamentets sidste transportdebat på parlamentets sidste mødedag inden valget i slutningen af maj.
- Hverken EU-kommissionen eller medlemslandene har gjort noget for at håndvæve forordningen om postkasseselskaber, der bruges til social dumping på tværs af grænserne, sagde Brian Simpson.
Han beskrev levende misbrug af postkasseselskaber og de sociale forhold på vejene, som er blevet mere udbredte trods EU-lovgivningen, der trådte i kraft i december 2011.
- Stadig flere professionelle chauffører arbejder længere og længere hjemmefra i perioder op til tre måneder. De ligger under for usikre arbejdsvilkår, og de har meget begrænsede rettigheder. De tilbringer nætter og weekender i lastbiler eller improviserede barakker, spiser dåsemad og har ingen adgang til grundlæggende faciliteter som bad og toilet. De er helt klart ofre for social dumping, sagde den britiske politiker.
Filippinere
Manglende kontrol og ikke cabotage er problemet, mener kommissionen og især østeuropæiske politikere som den rumænske socialdemokrat Silvia-Adriana icu.
- Disse virksomheder er et værktøj for social dumping. Man må liberalisere cabotage, ræsonnerede hun.
- Der er filippinske chauffører, som er hyret i Litauen og bruges af tyske virksomheder. Det skaber store problemer i vejtransport, sluttede Silvia-Adriana icu.
Svag håndhævelse af svage regler
Medlemslandene skal som noget nyt indlevere en rapport hvert andet år om postkasseselskaber. En række medlemslande smøler med rapporten og kan imødese åbningsskrivelser (forløber for retssag ved EU-domstolen for traktatkrænkelse).
Dertil er kommissionen efter tre lande (bl.a. Danmark), der angiveligt ikke håndhæver cabotagereglerne korrekt.
Videre kniber det med myndigheders samarbejde. Adskillige lande er endnu ikke tilsluttet EUs vognandsregister ERRU (European Register of Road Transport Undertakings). Her er sager på vej mod syv lande.
- Vores første analyse viser, at dels har medlemslandene svært ved at håndhæve visse dele af lovgivningen, dels er forordningen for svag hvad angår betingelsen om et driftssted, oplyste den slovenske EU-kommisær på vegne af sin estiske kollega, transportkommissær Siim Kallas.
Flensborg
- EU-kommissionen anmoder et medlemsland om at undersøge en specifik transportvirksomhed, når kommissionen får materiale om, at virksomheden ikke lever op til reglerne om bl.a. et stabilt og effektivt driftssted. Senest har kommissionen ageret på grundlag af et skriftligt spørgsmål fra Ole Christensen (S), sagde kommissæren.
Den konkrete sag drejer sig om det danske firma H.P. Therkelsens kontor i Flensborg, som de tyske myndigheder er anmodet om at kigger efter i sømmene.
Kommissionen famler
- EU-kommissionen er bekymret for den negative effekt af postkassesleskaber og vil gøre noget ved omgåelserne. Som så mange ting i cabotagerapporten (14. april, red.) ved kommissionen endnu ikke, hvad den præcis skal gøre og afventer yderligere informationer fra medlemslandene, siger direktør Søren Hyldstrup Larsen, NLA.
- Kommissionen har i hvert fald fat i, at et problemerne er samarbejdet mellem medlemsstaternes myndigheder. Det har det danske transportministerium oplevet, da de skulle kontakte tyske myndigheder omkring postkasseselskaberne i Flensborg, siger Søren Hyldstrup Larsen.
Direktør Mogens Therkelsen, H.P. Therkelsen A/S i Padborg, afviste i Transportmagasinet nr. 6, at kontoret i Flensborg ikke er et reelt driftssted: - Vi opfatter os ikke som et postkasseselskab.
Venstre kritiserer DTL
- Jeg er ret frustreret over, at ordet cabotage er blevet gjort synonymt med social dumping, erklærer Anne E. Jensen (V), som ikke genopstiller.
- DTL har tilsluttet sig verdenssynet hos de små vognmænds organisation FDL - og vender sig kraftigt imod EUs regler for cabotage i en meget markant EU-skeptisk retorik.
- Over for dem står eksportvognmændene, som er organiseret i ITD og DI, som ønsker en stærk og sikker EU-regulering, har international konkurrence som et grundvilkår, og tilrettelægger deres forretning derefter, skriver Anne E. Jensen om debatten om vejtransportens forhold.