23948sdkhjf

Schou klar til Afrika

Poul Henrik Schou fra Odense har haft en bil kørende i Centralafrika i et år. Nu er han klar til at investere i mindst 50 biler til kørsel i Cameroun.
@KATEGORI:NYE MARKEDER

Næstformand i ITD, den odenseanske vognmand Poul Henrik Schou, er klar til et stort vognmandseventyr i udlandet. Han er meget tæt på at starte et projekt op i det vestafrikanske land Cameroun med minimum 50 lastbiler, men måske op til 200-300 biler.

- Vi har fået kontakt til nogle firmaer, som gerne vil lave kontrakter med os, fortæller han.

- Jeg har lige haft et par mand dernede til de afgørende forhandlinger. Det lover rigtig godt, så jeg tror, at jeg for alvor starter op i løbet af en måneds tid.

Poul Henrik Schou fik smag for Afrika sidste år, da han gik ind i et samarbejde med en belgisk forretningsmand, der arbejder i Den Centralafrikanske Republik.

- Jeg købte en ældre Volvo og fik den sendt derned. Bilen kører i dag mellem havnebyen Douala i Cameroun og Bangui, der er hovedstaden i Den Centralafrikanske Republik. Det er en tur på 1.450 km. hver vej.

Skrot i container

- Belgieren køber skrot og jern op i den Centralafrikanske Republik. Det bliver fyldt i en container, som vi kører til Douala. Her får vi en ny container på, som vi kører tilbage til Centralafrika.

- Jeg er ikke med i ikke selve skrothandelen, men står for transportdelen, siger fynboen.

- Projektet har endnu ikke kastet nogle penge af sig, men det har givet en del kontakter i Cameroun.

- Hvis det bliver til noget, vil jeg etablere et firma dernede og ansætte nogle folk.

- Man må prøve nogle nye ting. Man skal turde noget nyt. Der sker rigtig meget i Afrika i disse år. Der er en kæmpe befolkning. Middelklassen er begyndt at vokse. Der skal flyttes rigtig mange varer i fremtiden.

- Selvfølgelig er der store udfordringer i Afrika. Store dele af kontinentet er rigtigt ineffektivt. Der er også store udfordringer med infrastrukturen; men hvis de bare kan lære lidt af den effektivitet, vi har i Europa, vil det blive et kæmpemarked for os.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094