DF: Hent Dam tilbage
De borgerlige trafikordførere er irriterede over de hyppige ministerskift i Transportministeriet.
Kim G. Christiansen (DF) og såmænd også flere ordførerkolleger - har en opfordring statsminister Helle Thorning-Schmidt (S): Hent Henrik Dam Kristensen tilbage!
- Det er irriterende med ministerskift hele tiden. Det bryder rytmen og det er useriøst i et så stort ministerium, hvor vi bruger så mange milliarder. Helle Thorning-Schmidt må i det mindst finde en minister, der kan holde valgperioden ud. Det bedste ville være Henrik Dam Kristensen frem til valget, for han er inde i stoffet, siger Kim G. Christiansen (DF).
V: Det er trist
- Det er trist for transportområdet, at det er blevet en gennemgangslejr for ministre. Der går lidt tid, inden en ny minister har mulighed for at sætte sig ind i det gigantiske område med en kolossal betydning, siger Kristian Pihl Lorentzen (V).
Han glæder sig dig til en anden minister med et andet transportpolitisk fokus.
R: Det betyder ikke noget
- Nu har vi en S-R-regering. Det vil ikke betyde særligt meget for den førte politik, for SF sidder stadig med i alle forlig, mener Andreas Steenberg (R).
- SF er stadig med i forhandlingerne, selv om de er ude af regeringen.