23948sdkhjf

SFer - ny transportminister

Kommende transportminister Pia Olsen Dyhr (SF) bringer indsigt med sig fra som tidligere trafikordfører. Nuværende transportminister Henrik Dam Kristensen udses til gruppeformand fra S.
Pia Olsen Dyhr (SF) bliver transportminister. Dermed bliver det et gensyn fra hendes år som trafikordfører i den forrige folketingssamling, hvor den cyklende politiker var med til at ændre SF til et brovenligt parti, der sagde ja til en fast forbindelse over Femer Bælt og motorvejsprojekter.

Hun tilhører SF's miljøfløj og har ry som pragmatiker og dygtig "no-nonsense" politiker, der ønsker resultater.

En milesten for hende og partiet er det "grønne" trafikforlig i januar 2009, hvor SF for første gang kom til højbords med de traditionelle bro- og motorvejspartier.

Den linie videreførte Anne Baastrup, da hun overtog ordførerposten i maj 2010, da Pia Olsen Dyhr blev EU-ordfører.

Pia Olsen Dyhr forlader posten som handels- og investeringsminister efter knap to år, hvor hun kæmpet for at skaffe job til landet. Hun har også været barselsvikar for først sundhedsminister Astrid Krag og for tiden for miljøminister Ida Auken. Hun har bestyret disse ministerier, så man næsten glemte, hvem der egentlig var minister.

Var kandidat i 2011

Den ny transportminister var topkandidat til at overtage Transportministeriet efter folketingsvalget i september 2011, hvis posten var faldet til SF. Det blev i stedet regeringens politiske nestor, den ministererfarne socialdemokrat Henrik Dam Kristensen, der som vanligt fik mindre end to år på posten.

Han ryger ud af regeringen på et tidspunkt, hvor han har iværksat cabotagestramninger. Man kan regne med, at Pia Olsen Dyhr vil videreføre dem og om muligt med større glød.

Henrik Dam Kristensen overtager posten som gruppeformand efter Henrik Sass Larsen, der bliver erhvervs- og økonomiminister.

Henrik Dams Kristensens fortjenester

Blandt hans fortjenester var flere trafikaftaler om ikke mindst en ny Storstrømsbro.

Pia Olsen Dyhr kom på god fod med vognmandsbranchen i sin tid som trafikordfører. DTL's adm. direktør Erik Østergaard sagde i januar 2010, at han var lidt flatteret over, at Pia Olsen Dyhr fremsatte et beslutningsforslag om reduktion af lastbilers CO2-udledning, der lånte kraftigt fra DTL og Dansk Erhvervs brochure "Transportens vej til et bedre klima - 49 veje til at spare på brændstoffet".
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078