23948sdkhjf

Støvsug lastbilerne for lir

Lastbilens førerhus er et professionelt arbejdssted. Vimpler, gardiner og guirlander kan spærre for udsynet. Derfor kan oprydning i førerhusene være en nødvendig brik i indsatsen for at bekæmpe højresvingsulykker.
For trafiksikkerhedens skyld opfordrer ITD derfor chauffører og vognmænd til at se kritisk på det unødvendige "lir," der er i førerhusene.

- De er ikke nødvendige for at kunne transportere en vare fra A til B, siger chefkonsulent Jørn-Henrik Carstens fra ITD.

- I kampen mod højresvingsulykker må vi kigge fordomsfrit på alle muligheder for at reducere risikoen for ulykker så meget som muligt. At rydde op i førerhuset er en af de konkrete muligheder, vi har, siger han.

Kast kritisk blik

Henrik Carstens peger på, at store mængder pynt og underholdning i førerhusene kan stride mod færdselslovens § 3 om at være agtpågivende og undgå at udsætte andre for fare.

Hvis udsynet er begrænset, risikerer chaufføren bøder eller endda en betinget frakendelse af kørekortet. Fra politiets side er meldingen, at kontrolindsatsen på området intensiveres.

- Derfor opfordrer vi vores medlemmer og resten af branchen om at kaste et kritisk blik rundt i ruderne. Sikkerheden er og bliver første prioritet for alle professionelle transportører.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063