23948sdkhjf

FAKTA: Piratbagmand og Danica White

1. juni 2007: Fragtskibet "Danica White" fra rederiet H. Folmer og Co. kapres af somaliske pirater i internationalt farvand øst for Somalias kyst. Skibet var på vej fra Dubai til Mombasa i Kenya. Fem danske søfolk tages som gidsler.
* 22. august 2007: Gidslerne frigives efter 83 dage i piraternes varetægt, angiveligt mod en løsesum på fire millioner kroner.

* Piratbagmanden Mohamed Abdi Hassan, bedre kendt som Afweyne eller Big Mouth, var ifølge direktør Hans Tino Hansen fra det internationale efterretningsfirma Risk Intelligence en af de første pirater, der organiserede pirateriet.

* Afweyne stiftede Somali Marines i årene 2002/2003. Med i gruppen var også to af de piratledere, der senere blev kendt som nogle af de store piratledere.

* Det var Boyah og Mohamad Garad. De var oprindeligt en slags næstkommanderende i gruppen Somali Marines.

* Gruppen stod for en masse kapringer af handelsskibe fra 2004, kun afbrudt af andet halvår i 2006, hvor de Islamiske Domstole havde magten i Somalia.

* Da de Islamistiske Domstole blev afsat ved Etiopiens invasion, tog gruppen pirateriet op igen.

* De somaliske myndigheder udstyrede til tider Afweyne med et diplomatpas, som piratlederen blandt andet rejste til Indien på. Her opholdt han sig i slutningen af 2008 og starten af 2009.

* På det tidspunkt overtog piratlederens ældste søn, Abdulkadir Mohamed Afweyne, den operative styring af pirataktiviteterne.

Kilde: Det Internationale efterretningsfirma Risk Intelligence.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063