Flere medarbejdere til Freja Transport i Sverige
Ny salgs- og markedschef er hentet hos NTEX.
Gunnar Kilén kommer fra en lignende stilling hos NTEX og vil ud over salgs- og markedsfunktion få det overordnede ansvar for videreudviklingen af FREJA ABs aktiviteter på UK og Irland.
Frejas nyligt tiltrådte Regional Manager i Göteborg, Mikael Sandenäs, vil sammen med Gunnar Kilén fortsætte rekrutteringen af dygtige operationelle medarbejdere, der skal understøtte udviklingen af Freja i Göteborg regionen.
Freja AB samler i øvrigt sine aktiviteter i nyt moderne domicil i Helsingborg. Det sker med virkning fra mandag den 15. april. Adressen er Basaltgatan 9, Helsingborg.
Siden etableringen i Sverige i 2007 har Freja opereret fra to forskellige adresser i Helsingborg. Virksomhedens ledelse forventer derfor store synergier og øget kvalitet ved at medarbejderne fremover er samlet i et nyt topmoderne anlæg.