23948sdkhjf

Vognmænd plages af dieseltyve

Den nordjyske vognmand Kristian Rytter, Svenstrup, fik sidste år stjålet for 100.000 kroner diesel.
I år fortsætter tyverierne, skriver DR Nyheder.

Kristian Rytter har foreløbig haft besøg af dieseltyve 17 gange ved forretningens hovedkontor og i en grusgrav, hvor tyve fik spildt så meget olie, at op mod 1.000 ton sand er forurenet.

Det vil koste omkring en halv million kroner at rense sandet.

Svært at opklare

Både vognmanden og hans brancheorganisation, DTL, efterlyser en større indsats fra politiet, men Nordjyllands Politi har svært ved at opklare tyverierne.

Flere vognmænd slås med dieseltyverier

På landsplan er tyveri af diesel og benzin tredoblet siden 2007, men kun 25 procent af sagerne opklares.

Venstres retspolitiske ordfører Karsten Lauritzen har stillet spørgsmål til justitsministeren om sagen.

- Hvis politiet ikke kan løse opgaven, må det komme til os politikere. Vi må se på, hvilke opgaver, der skal nedprioriteres. En privat erhvervsdrivende skal ikke finde sig i 17 indbrud på få måneder, siger han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112