København ønsker endnu sikre lastbiler
Københavns teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal (SF) inviterer vognmandsbranchen til dialog om sikre lastbiler.
- Jeg så gerne, at byer med mange cyklister og fodgængere kunne stille særlige krav til lastbilernes sikkerhed, siger Ayfer Baykal.
- Når vi kan stille krav om partikelfiltre på lastbiler for, bør vi også stille krav om, at lastbilerne er indrettet, så vi undgår højresvingsulykker,"
- Vognmandsbranchen har i medierne udtalt sig positivt om forslaget, siger hun og fortsætter:
- Branchen har påpeget, at udviklingen af sikre lastbiler ikke er lige langt fremme inden for alle kørselsopgaver. Der kan derfor være brug for at se nærmere på, hvilke krav der kan og skal stilles til forskellige typer lastbiler her og nu.
Frivillig certificering
Ayfer Baykal håber på branchens input til udviklingen af mere sikre lastbiler inden for alle typer kørselsopgaver. Målet er at skabe en frivillig certificeringsordning for sikre lastbiler.
Den kan kommuner, staten og private virksomheder benytte til at stille krav om sikre lastbiler ved køb af kørselsopgaver.
Krav ved inbdkøb af opgaver
- København har hvert år bygge- og anlægsprojekter for 3,6 milliarder kroner. Vi køber varer for 2,3 milliarder kroner.
- Hvis kommunen begynder at stille krav til sikkerheden på de lastbiler, der kører for os, vil vi skubbe på udviklingen af mere sikre lastbiler. Hvis staten, andre kommuner og private også begynder at stille krav, kan vi rykke endnu hurtigere på denne dagsorden, slutter teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal (SF).
Københavns Kommune har allerede stillet krav om lastbiler med godt udsyn fra førerhuset i byens skraldebiler.