23948sdkhjf

Megawash åbner vaskehal i Aarhus

Vaskeanlægget på Østhavnsvej kan både rengøre containere og lastbiler.
Der er kommet en ny vaskehal i Aarhus Havn. Ny er den egentlig ikke, for det er den gamle vaskehal hos Dania Trucking på Østhavnsvej, der er blevet overtaget af MegaWash, der er kendt for at drive flere vaskehaller i Vejle (DTC) og Padborg.

- Dania Trucking ønskede ikke selv at drive vaskehallen. Derfor udliciterede de den til os, fortæller Klaus Nielsen, medindehaver af MegaWash.

- Vaskehallen har stået tom et års tid. Der var et gammelt anlæg, som vi nu har udskiftet med en vaskemaskine, vi havde i overskud i Padborg. Hallen er blevet renoveret, så nu håber vi på, at kunderne vælter ind.

- Vi vil gerne skabe et alternativ i Aarhus både på containervask og lastbilvask, fortsætter Klaus Nielsen.

- I Aarhus kører der et rigtig mange kassevogne, varevogne og små forvogne; men der er ikke mange vaskehaller til tunge køretøjer tilbage. Flere er lukkede de senere år. Der er stort set kun EKV i Hørning.

Containervask

MegaWash vil også gerne have fat i nogle af de mange containere, der kommer ind via Aarhus Havn.

- Der kommer cirka 300.000 containere om året ind til Aarhus Havn. Omkring 10 procent af dem er fødevarecontainer og kølecontainere, der skal videre til nogle af de store fødevare- og levnedsmiddelfirmaer i Jylland. Dem vil vi gerne have fat i for at rengøre og vaske.

- Fødevarecontainere skal vaskes hver gang, de tømmes, ligesom køletrailere. De skal renses indvendigt. Mange af dem er tomme, når de kommer til Aarhus Havn. Hvis de vaskes her, er de rengjorte, når de bliver flyttet.

- Der er også en anden fordel. Hvis vi kan få fat i containerne, lige når de kommer til Aarhus Havn, behøver vi kun foretage et enkelt løft. Vi løfter den direkte over på chassis'et og kører den ind i vaskehallen med det samme. Det sparer både tid og penge.

- Hvis containeren først stilles på jorden og senere løftes op på chassis'et, skal der betales for to løft. Det synes vi er unødvendigt, siger Klaus Nielsen.

Vaskehallen ligger i øvrigt sammen med et værksted og en synshal, som Dania Trucking også har udliciteret.

- Det er et helt lille transportcenter hernede, slutter Klaus Nielsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063