Fuso Canter tager skraldet
Fuso Canters fleksible og vægtminimerede chassisprogram er udviklet til montering af stort set alle opbygninger.
Nyttelasten er godt og vel 2080 kg.
Afhængig af opbygningsfirma kan de små skraldebiler med fordel bruges til afhentning, komprimering og transport af dagrenovation og lignende affaldstyper.
Det kan man tale med om hos Transportfirmaet City Container CPH, som varetager borgernes affaldsopgaver i blandt andet Kongens Enghave, København City, Indre By og dele af Østerbro.
Firmaet, der beskæftiger 74 medarbejdere, tager sig af københavnernes skrald med 23 store skraldebiler og ni 7,5 ton Fuso Canter. Fælles for de to vognkategorier er, at de er topmoderne, miljøvenlige og bygget op med komprimatoranlæg.
- Fuso Canter bilerne bliver hos os kaldt "microbiler." De løser en vigtig del af vores affaldsopgaver, udtaler Rene Larsen, som er områdechef for City Container CPH.
- De bliver primært brugt til opgaver, hvor der ikke er tilstrækkelig plads til de store biler. For eksempel i kældre, lave porte og smalle gårde. Netop der løser Fuso Center bilerne deres opgaver bedst. Desuden giver de et vigtigt bidrag til omsætningen.
Chassiserne er leveret af den autoriserede Fuso Canter forhandler, Phoenix Danmark i Brøndby.