23948sdkhjf

Bilist kører frontalt sammen med lastbil

En 60-årig mand er fredag eftermiddag kollideret med en lastbil i nærheden af Aarhus.
En 60-årig mand fra Viby ved Aarhus er fredag bragt på hospitalet, efter at han har været involveret i en voldsom trafikulykke vest for Aarhus.

Manden kom kørende mod øst ad Viborgvej ved den lille by Lading nær Sabro med en hastighed på omkring 50 kilometer i timen, da ulykken sker.

- Tilsyneladende trækker manden mod venstre og kører frontalt ind i en lastbil, der kommer kørende i den modsatte vejbane i vestgående retning, siger vagtchefen ved Østjyllands Politi.

Ulykken skete omkring klokken 12.30, og den var så voldsom, at beredskabet måtte skære den tilskadekomne fri. Han er nu i behandling på Aarhus Kommunehospital.

I første omgang forlød det, at manden var i kritisk tilstand, men først på aftenen kunne vagtchefen oplyse, at han er uden for livsfare.

Lastbilen blev ført af en 62-årig mand fra Silkeborg, der slap heldigt fra kollisionen.

Politiet arbejder på at finde årsagen til ulykken og har foreløbig talt med vidner, der overværede ulykken. Når den 60-årige får det bedre, skal han afhøres og give sin forklaring på, hvad der skete.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094