23948sdkhjf

Somaliske pirater undgår dødsstraf i USA og får livstid

Drabene på fire amerikanere resulterer i fængsel på livstid for tre somaliske pirater, der undgik dødsstraf.
Tre dømte somaliske pirater undgik dødsstraf, da en amerikansk jury gav dem livstid i fængsel for drabene på fire amerikanere i Det Indiske Ocean.

Anklagerne i retssagen krævede dødsstraf til Ahmed Muse Salad, Abukar Osman Beyle og Shani Nurani Shiekh Abrar for i februar 2011 at skyde amerikanerne, der var i færd med at sejle rundt om jorden.

De dømte blev fundet skyldige i samtlige 26 anklagepunkter i mod dem.

Der har været store diskussioner om, hvordan det internationale samfund skulle håndtere tilfangetagne pirater. Spørgsmålet er, hvorvidt piraterne skal sættes fri eller retsforfølges og fængsles, hvilket kan blive en bekostelig proces for det land, der fanger dem.

Bådens ejere var de første amerikanere, der blev dræbt siden den dramatisk stigning i pirateri brød ud. Pirateri ud for Afrikas kyst er dog aftaget som følge af flere patruljer fra det internationale samfund.

Ifølge en af de dømtes advokater var jurymedlemmerne enige om dommen.

- Vi er meget taknemmelige for, at de har skånet vores klienters liv, siger Michael Nachmanoff til nyhedsbureauet AFP.

De dømte skal afsone deres dom i et statsfængsel uden mulighed for prøveløsladelse.

Mere end 20 mennesker er blevet dømt i det amerikanske retssystem i et forsøg på at slå hårdt ned på pirateri. Dette var første gang, at anklageren krævede dødsstraf.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079