Optifuel til brugte lastbiler
Renault Trucks tilbyder nu sine kunder en Optifuel Special Edition til brugte lastbiler.
Denne løsning kan fås til Premium Road Euro 5 lastbiler. Den specifikke Optifuel løsning gør det muligt at sænke brændstofforbruget med op til 6 procent sammenlignet med Euro 4 lastbiler.
Optifuel Special Edition er udstyret med
* Soft Cruise Control,
* Cruise Control,
* automatisk motor start/stop
* en blokering af "power" funktionen.
Optifuel Special Edition har også justerbare tagspoilere og overholder EEV-normen (Enhanced Environmentally friendly Vehicle), hvorved denne løsning lever op til de nyeste miljøkrav.
Mange brugte Euro 5
2013 vil være året, hvor der kommer ekstra mange brugte Euro 5 lastbiler på markedet.
Disse er mindre omkostningstunge, da de har lavere vedligeholdelsesomkostninger, stor nyttelast, gennemprøvet teknik og et lavt brændstofforbrug.
På Premium Road Euro 4 lastbiler tilbydes højere motorydelse sammen med Euro 5 (380, 430 og 460 hk) og et motormoment, som er øget til 2.200 Nm.
DXi 11 motoren er udviklet til at have det lavest mulige brændstofforbrug og samtidig have en bred momentkurve.
Endelig findes et bredt udvalg af løsninger fra hele Optifuel Solutions programmet til eftermontering på brugte lastbiler.
Konceptet er udviklet af Renault Trucks for at hjælpe vognmændene med at nedsætte brændstofforbruget.
Yderligere kan Optifuel Special Edition også udstyres med Optifleet hard- og software til realtidsregistrering af brændstofforbruget.
Med Optifuel Training programmet kan chaufførerne også blive undervist i energirigtig kørsel, idet programmet er udviklet med henblik på at opnå varige brændstofbesparelser.