23948sdkhjf

Færge med mange passagerer kæntrer ved Borneo

En overfyldt flodfærge med cirka 100 passager om bord er kæntret i det nordlige Borneo i Malaysia.
23 personer savnes, efter en flodfærge tirsdag kæntrede på Borneo i det østlige Malaysia.

Ifølge politiet er 181 reddet efter ulykken, som formentlig blev forårsaget af, at færgen ramte mod en sten, da den navigerede i floden.

Et regionsrådsmedlem i Sarawak, Liwan Lagang, forklarer, at den kæntrede færge blev fundet i en flod i byen Belaga, der ligger 1300 kilometer øst for Kuala Lumpur.

Ifølge Liwan Lagang svømmede flere af passagererne i sikkerhed, men andre kan være fanget inde i færgen.

Færgen sejlede angiveligt med langt flere passagerer end dens kapacitet på 74 siddende passagerer, skriver et nyhedsbureau i Bernama.

I maj kæntrede en båd med 150 muslimer på flugt fra en orkan i Myanmar.

Mange fattige muslimer i Myanmar forsøger at komme til Malaysia, der er overvejende muslimsk.

/ritzau/dpa
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063