23948sdkhjf

Mange uafklarede problemstillinger i lov om arbejds-udleje

Regeringen har fremsat en lov om arbejds-udleje, der giver flere spørgsmål end svar for den danske transportbranche.
Selve loven om arbejds-udleje skal sikre, at medarbejdere, der er ansat i Danmark også betaler dansk skat. Det kan man jo ikke være uenig i.

Problemerne opstår, når man ser på konsekvenserne for de danske eksportvognmænd, som kan risikere både store økonomiske ekstraomkostninger og administrative byrder på grund af denne lov.

Stor administrativ opgave

Normalt vil man – i en international branche som transportbranchen – beskatte en medarbejder i det land, hvor pågældende er ansat.

Internationale chauffører kan krydse mange grænser på en dags arbejde. Derfor kan det blive en meget stor administrativ opgave for en vognmand, hvis han skal betale skat, alt efter hvor mange timer en chauffør har arbejdet i Danmark på en dags arbejde.

Ønske: Klare regler

Det afgørende er nu at sikre, at der kommer helt klare og enkle retningslinjer for de danske eksportvognmænd, så de ved præcis, hvordan de skal beregne deres medarbejderes skat.

Det skal være helt tydeligt, hvornår en chauffør anses som en integreret del af den danske virksomhed, eller hvornår en chauffør ikke anses som en integreret del af den danske virksomhed.

Bekymret for loven

Jeg er bekymret for, at denne lov kommer til at betyde store ekstraomkostninger for den danske transportbranche og ikke give vognmændene et andet valg, end at flytte sin virksomhed til udlandet.

Det vil være et stort tab for dansk økonomi. Derfor er det afgørende, at skatteministeren giver de danske vognmænd nogle klare retningslinjer. Loven rejser mange svære problemstillinger, som skal afklares inden loven træder i kraft.

.

Med venlig hilsen

Flemming Damgaard Larsen, MF (V)

Næstformand for Folketingets Transportudvalg

www.fdl.dk
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078