Dansk mobil blodbank til Sverige
HMK Bilcon har netop leveret Europas største og mest moderne mobile blodbank til Karolinska Universitetslaboratoriet i Stockholm.
Blodbanken indeholder:
* 6 hæve-sænkebrikse,
* to lydisolerede samtalerum og
* venteværelse.
16 meter lang
Traileren er i opstillet stand 16 meter lang og 4,4 meter bred samt 4,3 meter høj. Den har et samlet gulvareal på 58 kvadratmeter og vejer 22 ton.
- Der er tænkt på alt, for eksempel er den udvendige trappe forsynet med varmelegemer, så den kan holdes isfri i den svenske vinter, fortæller adm. direktør Klaus Kristensen fra HMK Bilcon.