Danskere kan vinde pris for trafiksikkerhed
Danske vognmænd og transportfirmaer opfordres til at søge international pris for trafiksikkerhed.
- Det er en international pris, der uddeles en gang om året til en person eller virksomhed, der har gjort noget særligt for at højne trafiksikkerheden på landevejene, fortæller branchedirektør Anne Windfeldt Trolle, ATL.
- Der er mange gode initiativer i Danmark, som godt kan vinde, mener hun.
- Derfor synes jeg, at danske vognmænd skal søge om prisen.
Med æren følger en check på 5.000 euro til førstepræmien samt retten til at bruge sikkerhedsprisen i sin markedsføring.
Sådan søges
Alle former for trafiksikkerhedsarbejde tæller:
Uddannelse,
teknologi som brug af trafikkameraer eller
andet arbejde.
Der kan ansøges allerede nu. Interesserede kan finde en blanket på ATLs hjemmeside eller tilmelde sig direkte fra Dekras hjemmeside (www.dekra.de). Dekra samarbejder med EuroTra om sikkerhedsprisen.
Ansøgningen skal sendes ind senest den 27. september 2013. Prisen overrækkes til november.
Juryen
Juryen består af repræsentanter fra EuroTra og de to samarbejdspartnere:
Volvo Trucks, der producerer lastbiler.
CIECA, der udvikler tests og køreprøver sammen med politi og vejmyndigheder fra 35 lande inklusive Danmark.
EuroTra
EuroTra - European Transport Training Assiciation - er en upolitisk organisation inden for transportuddannelser.
ATL har været med til at grundlægge EuroTra i 1990 og har været medlem siden starten.