23948sdkhjf

DSV kørte rekordkurs hjem efter regnskab

DSV trak det danske aktiemarked opad med en flot stigning trods et kvartalsregnskab, der var lidt under analytikernes forventninger.
DSV var i fremdrift dagen igennem efter regnskabet for andet kvartal tirsdag morgen, der ellers var lidt under analytikernes forventning på både top- og bundlinje samt driften. DSV kørte en omsætning på 11,4 milliarder kroner ind i andet kvartal 2013 mod forventet 11,7 milliarder kroner.

Driftsresultatet (EBITDA) landede på 804 millioner kroner mod ventet 818 millioner kroner, mens nettoresultatet blev 417 millioner kroner mod ventet 434 millioner kroner.

Regnskabet var prydet af et aktietilbagekøbsprogram på 300 millioner kroner, mens det nylige opkøb af Ontime Logistics også pynter, lyder vurderingen fra Mads Zink, der er chefhandler hos Danske Bank.

Ånde lettet op

- Det overrasker mig ikke, at DSV-aktien stiger, men at den stiger så meget, det er jeg lidt overrasket over. Jeg tror ikke, at forventningerne var specielt store til DSV, så folk har nok åndet lidt lettet op, siger han til Ritzau Finans.

Investorerne kvitterede for den samlede pakke ved at sende DSV-aktien op med 3,7 pct. til lukkerekorden 150,10 kr.

/ritzau/FINANS
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062