23948sdkhjf

Øget sikkerhed i ny Sprinter

Mercedes-Benz' nye Sprinter er først i verden med fem helt nye sikkerhedssystemer.
Fem nye sikkerhedssystemer øger køresikkerheden til et niveau, som ingen anden transportere kan matche. De fem nye sikkerhedssystemer er:

* Sidevindsstabilisering.

* Anti-kollisions systemet Collision Prevention Assist.

* Vognbaneassistent.

* Blindvinkelassistent.

* Automatisk skift mellem fjern- og nærlys.

Sidevindsassist

Sidevindsassistenten, "Crosswind Assist", er standard for Sprinter kassevogn og bus med standard, lang eller ekstra lang akselafstand og 3,5 ton / 3,88 ton tilladt totalvægt.

Mister bilen retningsstabiliteten på grund af sidevind, aktiveres bremserne individuelt via ESP-systemer og genopretter kursen, uden at føreren skal dreje kontra.

Anti-kollision

Kollisionsvarslingssystemet, "Collision Prevention Assist", er ekstraudstyr. Det overvåger området umiddelbart foran bilen ved hjælp af radar.

Dukker der en forhindring op, eller nærmer føreren sig de forankørende for hurtigt, bliver han advaret med lys- og lydsignaler, ligesom bremserne gøres klar til størst mulig effekt ved nødbremsning.

Vognbaneassistent

Vognbaneassistent, "Lane Keeping Assist", advarer føreren, hvis han er ved at køre over en ubrudt eller stiplet linje, der grænser op til en anden vognbane eller udgør en kantlinje.

Blind vinkel

Blindvinkelassistenten, "Blind Spot Assist" holder øje med området lige bag ved og på begge sider af bilen og tænder en gul indikator i sidespejlet, hvis den registrerer et køretøj der.

Hvis føreren alligevel skifter bane, forstærkes advarslen med et lydsignal, mens den gule indikator skifter til rødt.

Lys

Automatisk skift mellem nærlys og fjernlys - med prioritet til fjernlyset.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078