23948sdkhjf

Frankrig udsætter vejafgift

Den franske regering har bekendtgjort, at den udsætter den planlagte vejafgift – Eco-Tax – på ubestemt tid.
Vejafgiften skulle ellers være trådt i kraft den 1. januar 2014, men efter voldsomme protester fra blandt andre udkantsområdet Bretagne samt fra fiskerne og landmændene tages afgiften nu af bordet indtil videre. Det er nemlig begyndt at gå op for franskmændene, at transporten – og dermed varerne – bliver dyrere med den nye vejafgift.

Meddelelsen kom ved middagstid i går fra premierminister Jean-Marc Ayrault efter et møde med de protesterende organisationer. Han understregede, at der ikke er tale om at droppe afgiften men at få tid til en drøftelse af, hvordan man bedst tager hensyn til problemerne i de berørte sektorer og områder.

Undtagelser for transport med lastbiler, der anvendes til i landbrugs- og fiskeriprodukter har været på tale. De kommende uger vil der blive arbejdet med at justere på afgiftsplanerne.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062