23948sdkhjf

Olieselskabet OK fylder 100 år

Den 10. maj fejrer det danske andelsselskab OK, at det er 100 år siden, at selskabet begyndte at levere den energi, som danskerne til enhver tid har brug for.
I tiden fra 1913 og frem til anden verdenskrig var det først og fremmest kul, der drev de danske kedler, og D.A.K.’s moderne kulkraner var i fuldt sving på de danske havne.

Da centralvarmen kom frem, og Marshall-hjælpen satte gang i hjulene efter krigen, blev olietankbilerne fra D.A.K. et almindeligt syn på landevejen.

Velstandsbølgen, der skyllede ind over Danmark i 1960’erne, gjorde bilen til hvermandseje, og da skød OK-tankstationerne op hos brugsforeninger i hele landet.

Vognmænd er medejere af OK

Efter 2. Verdenskrig blev hestevognene for alvor afløst af lastbiler, og siden 1950’erne har OK også serviceret danske vognmænd brændstof. Først med hjemmetanke og siden fra OK’s Truck Diesel-stationer fra 1997.

Bruno Andersen, ejer og 3. generation i vognmandsfirmaet Bruno’s Transport A/S, fortæller om sin tid som kunde og medejer hos D.A.K og senere OK:

- I 1950’erne startede min far med at købe kul hos D.A.K., som han solgte videre, og i 1960’erne fik vi et hjemmetank-anlæg fra OK med dieselolie til vores lastbiler. Vi har handlet diesel hos OK lige siden, og jeg meget tilfreds. I mit univers er der tre klare fordele: det er et dansk selskab, de betaler dansk skat og så er jeg andelshaver i OK, og det giver pæn overskudsdeling.

Første OK Truck Diesel-station i 1997

Selvom OK har serviceret danske vognmænd siden 1950’erne med hjemmetanke, var det først

I 1997, at der blev truffet en strategisk beslutning om, at oliesalget foruden bolig, landbrug og erhverv skulle have et helt fjerde ben at stå på - nemlig salg til transportsektoren fra særlige OK Truck Diesel-stationer. I 1997 åbnede den første Truck Diesel-station, og siden er det gået stærkt. I dag er OK blandt de største leverandører til danske vognmænd med 55 stationer, og udviklingen fortsætter.

- Det er OK’s ambition at være den foretrukne samarbejdspartner hos de danske vognmænd. Vi ønsker et tæt forhold til kunderne, og derfor har vi lavet et nyt koncept i 2013 ved navn "Vi kender vejen". Det er simpelthen en uofficiel servicemanual, der skaber overblik over alt det, OK faktisk kan tilbyde som totalleverandør til de danske vognmænd i dag, siger Henrik Dehn, markedschef for OK.

OK også er leverandør af

- smøreolie,

- AdBlue,

- tankkort,

- vejviser-apps,

- olie og brændstof,

- naturgas,

- el,

- solceller,

- varmepumper,

- mobiltelefoni og meget mere.

Desuden er OK Danmarks mest solgte benzinmærke fra mere end 670 tankstationer.

Besøg OK’s flotte jubilæumssite på www.ok.dk, hvor du kan se billeder fra 100 års historie og læse mere om, hvad OK tilbyder af produkter og services til vognmænd i dag.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063