Succes for MAN karavane
Masser af gæster hos forhandlerne og masser af nuye lastbiler på MANs hovedkontor i Greve.
Udover de danske kavalkade-biler var 13 biler fra fabrikken kommet forbi på deres Europa-Tour efter senest at have været i Belgien.
De tyske biler var et kærkomment supplement, for der var ud over danske kunder også mange kunder fra Norge og Sverige, der i busser var valfartet til København for at tage de nye Euro 6 lastbiler i øjesyn.
Lastbilerne i Europa-karavanen kommer nemlig ikke længere nordpå i denne omgang.
- Vi er jo en del af MAN Center Skandinavien, og vores øverste chef sidder i Norge til daglig. Her i Greve i dag har vi også besøg af country manager for Sverige Fabian Knabling.
De mange lastbiler betød, at der ikke var kø for at komme ud bag rattet i de nye TGL, TGM, TGS g TGX biler med det nye design inde og ude samt de grønne Euro 6 motorer, der opfylder emissionskravene fra EU, som træder i kraft fra årsskiftet 2013-2014.