Postkasser i Flensborg sætter brand i transportbranchen
Postkassefirmaer balancerer på kanten af EU-lovgivningen. Spørgsmålet er, om aktiviteten er stor nok til at udgøre et driftssted. Det skal danske og tyske myndigheder finde ud af
Transportminister Henrik Dam Kristensen (S) siger til tv-stationen, at han vil kontakte sin tyske kollega og om nødvendigt EU-kommissionen, og trafikordfører Henning Hyllested har stillet en række spørgsmål om postkasseselskaberne i Flensborg og Handewitt.
Det grundlæggende spørgsmål lyder: Er postkasseselskaberne i overensstemmelse med EU-lovgivningen om opfyldelse af kravene til etablering?
Videre ønsker Enhedslisten bekræftet, at formålet med den pågældende EU-forordning fra 2009 var at gøre op med transportvirksomheder, der etablerer sig i andre EU-lande med postkasseselskaber.
Henning Hyllested mener, at forordningen lægger op til et grænseoverskridende samarbejde mellem myndighederne i EU-landene for at få gjort op med transportvirksomheder, der etablerer sig i andre EU-lande med selskaber, som ikke har nogen fysisk aktivitet eller tilstedeværelse på adressen.
Så det virkelige spørgsmål er, hvad de danske og tyske myndigheder gør for at stoppe den juridiske trafik, hvis de pågældende selskaber ikke lever op til et mindstemål realitet om driften.
I givet fald får firmaerne et halvt år til at bringe forholdene i orden.
Foregår i Padborg
DTL’s chefjurist John Roy Vesterholm, taler om proforma-udflagning. Siden 4. december 2011 skal der være tale om et faktisk forretningssted, hvorfra der disponeres biler og opbevares dokumenter.
Ingen er tvivl om, at der er tale om kontorer med en lav bemanding og begrænset åbningstid. Det oplyser ITD selv, og en af branchens fremmeste personer vedgår forholdet.
Kommunikationen med tyske myndigheder foregår fra den tyske postadresse, "men de faktiske ting foregår i Padborg", forklarer direktør Mogens Therkelsen, H.P. Therkelsen i Padborg, til TV/Syd.
Kontorjob kan rulle samme vej
ITD lader det hænge i luften, at flere kontorjob kunne flyttes over grænsen eller opgaverne tabes til udenlandske konkurrenter.
De tyske kontoradresser er med til at bevare danske arbejdspladser inden for lager, logistik, planlægning og administration, anfører adm. dir. Jacob Chr. Nielsen, ITD.
- Hovedparten af det administrative personale befinder sig stadig nord for grænsen. Tvinger vi danske chauffører og danske nummerplader på bilerne, skaber det ikke flere danske arbejdspladser – tværtimod, siger adm. dir. Jacob Chr. Nielsen, ITD.
Forhøj udefradrag
ITD ønsker bedre skatteforhold for internationale transport ved eksempelvis at forhøje udefradraget for eksportchauffører.
- Vi kan ikke konkurrere med tyske kolleger med det lønniveau/skattetryk, vi har i Danmark. En dansk vognmand har ikke råd at aflønne en dansk chauffør til at køre eksport, og derfor bliver han nødt til at ansætte tyske chauffører i tyske selskaber, slutter Jacob Chr. Nielsen.
Støtteparti ønsker oprydningsplan
Henning Hyllested tror, at der i givet fald bliver tale om, at danskere flyttes til et tysk kontor, for der foregår en stor pendling i grænselandet. Han er langt mere bekymret for danske chauffører, der mister job, når man omgår selv EU’s minimale regler.
- ITD bidrager til at undergrave det danske velfærdssamfund, hvis man vil konkurrere på vilkår, så man er nødt til at tilbyde lønvilkår langt under det, som vi kender i Danmark og som skal til for at opretholde en levestandard. Man kan ikke leve af en bulgarsk eller rumænsk løn, svarer Henning Hyllested.
- Dette er et område, der i den grad trænger til at blive ryddet op. Jeg vil drøfte med Henrik Dam Kristensen, at han må hoste op med en handlingsplan.
- Branchen er dybt betændt. Stramningerne i den ny cabotagevejledning er utilstrækkelige, slutter Henning Hyllested, som indgår i regeringens parlamentariske grundlag.
EU-regel om varigt forretningssted
Artikel 3 i EU-forordningen betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet:
Krav med henblik på udøvelse af vejtransporterhvervet
1. Virksomheder, der udøver vejtransporterhvervet, skal:
a) have et faktisk etableret og varigt forretningssted i en af medlemsstaterne
b) udvise god vandel
c) have et tilstrækkeligt økonomisk grundlag, og
d) have de nødvendige faglige kvalifikationer. 2. Medlemsstaterne kan stille yderligere krav, der skal være rimelige og ikke må medføre forskelsbehandling, og som virksomhederne skal opfylde for at opnå tilladelse til at udøve vejtransporterhvervet.
