Topplacering til danske TNT-chauffører
Flot holdpræstation gav det danske hold en samlet tredjeplads ved TNTs internationale chaufførkonkurrence, Drive Me Challenge.
Det danske hold bestod af:
* chauffør Thomas V. Jensen,
* gaffeltruckfører Roberto Orsino og
* operations manager, Jens Nørgaard.
Glad direktør
- Det glæder mig, at vores danske hold klarede sig så flot, siger Susanne Vatta, adm. direktør i TNT Express Danmark.
- Chaufførerne er vores vigtigste ansigt ud ad til. På verdensplan har vores chauffører dagligt over 600.000 møder med kunderne. Derfor er deres evner ud i kundeservice også et strategisk indsatsområde.
Ved Drive Me Challenge blev chaufførerne testet i kundeservice og evnen til at håndtere transporten sikkert, grønt og præcist.