23948sdkhjf

Stena Line får ny adm. direktør

Gunnar Blomdahl træder tilbage efter ti år på topposten. Han afløses af Carl-Johan Hagman.
Stena Lines adm. direktør, Gunnar Blomdahl, stopper den 1. januar 2013 efter ti år på posten. Ny adm. direktør bliver 46-årige Carl-Johan Hagman, som i øjeblikket har ansvaret for alle skibsoperationer i Stena Gruppen.

Gunnar Blomdahl overtog direktør-posten i 2003. I de ti år, der er gået, er Stena Line blevet en af verdens største færgerederier. Det er også i den periode, at Stena Line har oplevet nogle af sine mest lønsomme år.

Selskabet har investeret over 10 milliarder kroner i ny tonnage og nye ruter siden 2003, og der er kun få måneder siden, at Stena Line overtog fem af Scandlines’ ruter i Østersøen.

Gunnar Blomdahl forlader ikke Stena-sfæren. Han vil beklæde bestyrelsesposter i blandt andet Ballingslöv Group, Stena Recycling og Stena Technoworld.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11