23948sdkhjf

Kom to timer tidligere hjem

Niels fra Nordjylland nåede færgen og vandt masser af køretid.
Der kom en lastbil susende i det fjerne. Den havde kurs mod færgelejet og blev netop vinket ombord, to minutter før M/F Lolland skulle sejle tilbage til Spodsbjerg fra Tårs.

- Jeg nåede det lige, sagde den storsmilende chauffør, Niels.

- Jeg ringede lige for at høre, om der var tid og plads. Nu kommer jeg faktisk to timer tidligere hjem, sagde han veltilfreds. Han kører for Lars Mortensen, Skjern.

Vognmanden kører blandt andet for DLG.

Meget tidligt denne morgen var Niels kørt fra Agersted i Nordjylland med såsæd til levering i Vejle, Skibby, Ringsted og Præstø, før der skulle hentes korn i Nakskov. Nu gik turen hjemad.

Færdig før tid

- Jeg blev færdig med mine opgaver før tid og nåede en færge tidligere end forventet. Nu kan jeg holde 45 minutters hvil. Det er skønt, sagde han og satte sig til rette i færgens kantine.

- Havde jeg ikke nået færgen, var jeg kørt over broen. Med hvil og ekstra kilometer ville det betyde to timers længere transporttid.

Så foldede han hænderne bag nakken og lukkede øjnene.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094