23948sdkhjf

Verdens første hybride færger

Verdens to første færger med hybridfremdrift og Voith Schneider-propeller ser dagens lys næste år.
I sommeren 2013 tages verdens to første færger, der anvender et hybridfremdriftssystem og Voith Schneider-propeller, i drift. Færgerne, der ejes af CMAL, bliver bygget af værftet Ferguson Shipbuilders i Glasgow.

Med sit hybridkoncept håber skibsværftet at nedsætte færgernes udledning af CO2 med op til 20 procent. Skibene er de første af sin slags, der kombinerer dieselelektrisk fremdrift og lithium-ion batteriteknologi.

Nøjagtig styring og manøvredygtighed er alfa og omega, når skibe skal lægges til kaj i hård sø. Man har derfor valgt at anvende to Voith VSP16R5-propeller type EC.

I Frankrig tog man i foråret samme type propeller i drift på færgen Lola, der til daglig sejler på floden Loire.

Færgen er bygget i Merré og har fået navnet Lola efter Jacques Demys populære film fra 1961.

Færgen, der har en port både for og agter, har fået rosende ord med på vejen af sin kaptajn på grund af sin moderne teknologi og det kraftige fremdriftssystem.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125