23948sdkhjf

Betalingsfrister rejses over for Retsudvalget

Folketingets behandling af et lovforslag, der skal gøre det lettere for virksomheder at få pengene ud af skyldnere, har fået de tre organisationer DTL, Håndværksrådet og Danske Speditører til at danne fælles front.
De tre har torsdag fået "foretræde" for Folketingets Retsudvalg, hvor de vil argumentere for deres holdning til forslaget.

Kernen i lovforslaget er at gennemføre et EU-direktiv, der bestemmer, at der skal gøres mere for at bekæmpe forsinkede betalinger i erhvervslivet.

Det er noget, som mange vognmænd kender alt for godt til. Regeringens udgangspunkt har været, at der fastsættes en almindelig grænse for betaling på 60 dage, der kun kan fraviges, hvis der foreligger en "udtrykkelig" aftale.

Den grænse vil organisationerne godt have ændret til 30 dage.

DTL foretog en medlemsundersøgelse for et år siden. Den viste tydeligt, at det er et problem for vognmændene, når deres kunderne ikke betaler rettidigt.

- Undersøgelsen viste, at 88 procent af de private transportkøbere overskrider betalingsfristen, mens 74 procent af handlerne med de offentlige transportkøbere blev betalt for sent, siger DTL's cheføkonom, Morten Pernø.

- Der var tale om overskridelser på op til 10 dage.

Pres på likviditeten

Morten Pernø konkluderer, at disse overskridelser belaster vognmændenes likviditet og hæmmer deres pressede konkurrenceevne.

- Over halvdelen af de adspurgte virksomheder i undersøgelsen mener, at en fast betalingsfrist på 30 dage vil være rimelig overfor deres kunder.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064