23948sdkhjf

Femer får København og Hamborg til at rykke sammen

Transportens Innovationsnetværk indgår samarbejdsaftale med Logistics Initiative Hamburg.
Målet med samarbejdet er at give danske og tyske transportvirksomheder hjælp til at udnytte de forretningsmuligheder, som den faste Femern-forbindelse skaber - både under byggeriet og efter forbindelsens færdiggørelse.

Blot det, at rejsetiden mellem København og Hamborg reduceres til at tage omkring 2,5 timer betyder meget.

Desuden vil de to netværk sætte gang i en række innovationsprojekter med danske og tyske partnere.

De vil arrangere fælles konferencer og netværksarrangementer.

Vidensdeling mellem de to netværksorganisationer og deres medlemmer vil også finde sted.

Samarbejdet mellem de to netværk, kan få stor strategisk betydning for danske virksomheder, da Hamborg er Europas næststørste containerhavn og en af Europas stærkeste metropoler indenfor transportrelateret forskning, viden og uddannelse.

På minister-niveau

Aftalen blev indgået af den danske transportminister Henrik Dam Kristensen og Hamborgs borgmester Olaf Scholz i forbindelse med den årlige Logistics Dinner på Hamborgs rådhus.

Begge udtrykte glæde over den underskrevne aftale.

- Jeg lægger vægt på de gode og nære relationer mellem Danmark og Tyskland, sagde den danske transportminister efter underskrivelsen af aftalen onsdag den 14. november.

- Disse relationer vil blive styrket med den kommende faste forbindelse over Femern Bælt, og det vil være til gavn for vækst og beskæftigelse i de to lande. Det er derfor meget positivt, at Transportens Innovationsnetværk og Logistics Initiative Hamburg arbejder målrettet på yderligere at udvikle det fælles samarbejde.

Varigt samarbejde

Borgmester Olaf Scholz fra Hamburg var også stærkt begejstret for aftalen.

- En fast forbindelse over Femern Bælt vil - ud over de trafikmæssige og økonomiske fordele - også bære vidnesbyrd om et varigt samarbejde.

- Vi vil kunne realisere projekter omkring fælles markedsføring, videnskaber, uddannelse og arbejdsmarkedsudvikling.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062