23948sdkhjf

Obligationer skal hjælpe PostNord

Obligationer for en halv milliard kroner skal hjælpe til opkøb og omstruktureringer.
PostNord AB, der er en fusion mellem Post Danmark og det svenske Posten AB, har netop gennemført en emission af obligationer til en samlet værdi af 540 millioner svenske kroner (cirka 470 millioner danske kroner)

Obligationslånene løber over to et halt år. De forfalder den 3. juni 2015.

Det ene lån på 150 millioner svenske kroner løber med en fast rente på 2 procent, mens det andet lån på 390 millioner svenske kroner har en variabel rente (tre måneders STIBOR + 70 rentepunkter).

Kan låne seks milliarder

Udstedelsen sker inden for rammerne af det program, der blev etableret i juni 2012 med det formål at give koncernen større fleksibilitet i finansieringen af omstruktureringer og nye opkøb.

Programmet har en låneramme på op til seks milliarder svenske kroner og giver mulighed for at udstede obligationer på det svenske marked.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078