Danmarks dyreste undervisningsspil skal skaffe unge til transportbranchen
ATL fik lejlighed til at se, hvad pengene til TSU går til, da undervisningsspillet Cargo Dynasty blev præsenteret på transportmessen i Herning.
Det gør Cargo Dynasty til intet mindre end danmarkshistoriens største og dyreste undervisningsspil. Det blev præsenteret på Transportmessen i Herning på åbningsdagen i går torsdag, hvor spillet blev testet "live" af den primære målgruppe; nemlig elever fra folkeskolens to ældste klassetrin, mens transportminister Henrik Dam Kristensen så interesseret til.
- Vi kan godt mærke, at der hele tiden bliver længere mellem de elever, der søger ind på transportlinjen, siger Magnus Købke, der som projektchef hos TSU, er manden der står med ansvaret for udviklingen af Cargo Dynasty.
- Det er ikke et problem her og nu, men det bliver det i fremtiden, for transportbranchen kommer om få år til at mangle kvalificeret arbejdskraft, hvis vi ikke gør noget drastisk,
- TSU forærer spillet kvit og frit som undervisningsmateriale til Danmarks folkeskoler, og det er der én helt specifik årsag til.
- Spillet kan forhåbentlig give nogle unge mod på og lyst til at skabe sig en karriere inden for transport. Det er en både sjov og udfordrende branche at være i, og det reflekterer spillet, siger Magnus Købke.
Transportminister Henrik Dam Kristensen besøgte TSU's stand og talte med elverne fra Hammerum Efterskole, som spillede Cargo Dynasty på messen i Herning.