23948sdkhjf

Mercedes klar til Antos introduktion i Danmark

Mercedes-Benz Danmark har allerede solgt den første Antos i Danmark. "Road show" i næste måned.
Den første Mercedes-Benz Antos er solgt og leveret i Danmark. Modellen, der havde verdenspremiere på IAA-messen i september, er blevet leveret til Danske Fragtmænd (se testen på næste side).

- Vi er i gang med at sælge flere, siger salgschef Lasse Wöhlk, Mercedes-Benz Danmark.

- Vi skal have den på "road show" Danmark Rundt i ugerne 8, 9 og 10. Her vil vi invitere kunder ud til forhandlerne for at se nærmere på den nye model, der er skræddersyet til distribution.

- Antos fås kun i Euro 6. Derfor skal kunderne være klar til at købe Euro 6, fortsætter Lars Wöhlk.

- Det er kun Actros, vi stadig leverer i Euro 5, så derfor skal kunderne være klar til at købe Euro 6 nu, hvis de vil have en Antos.

Lasse Wöhlk ved ikke, hvor mange Antos, der er solgt på nuværende tidspunkt i Danmark.

- For mig handler det ikke så meget om, hvilken model, der bliver solgt. Grundlæggende interesserer jeg mig mere for, at vi sælger en lastbil, som passer til kunden. De forskellige modeller lapper en smule ind over hinanden, så kunderne har et stort udvalg af lastbiler.

- Hvis de for eksempel vil have et 4x2 chassis, kan vi levere det i fire forskellige modeller: Antos, Axor og to Actros-modeller. Hvilken model, man vælger, afhænger, om det skal være Euro 5 eller 6, om det skal det være en 7, 10 eller 12 liters motor eller om det skal være med eller uden sovekabine. En Antos kommer for eksempel kun med kort førerhus - altså ingen sovekabine.

- På den måde har vi lige nu masser af mulighed for at opfylde kundens behov, slutter Lasse Wöhlk.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062