23948sdkhjf

Ingen lempelse for vognmændene

Mortens Bødskovs forslag om lempeligere straf ved overtrædelser af køre/hviletidsreglerne møder kritik. Bøderne bliver godt nok mindre for chaufførerne, men ikke for vognmændene.
Justitsminister Morten Bødskov (S) kunne efter branchens mening godt have foreslået større lempelser end dem, han har fremsat i et lovforslag forleden om overtrædelser af reglerne om køre/hviletider.

Den ene lempelse er fremtvunget af en dom fra EU-domstolen i Luxembourg i den såkaldte "Urbán"-sag. I fremtiden skal bøder vedrørende kontrolapparatet og køre/hviletid tage hensyn til overtrædelsens grovhed.

Den anden lempelse betyder, at chauffører får en betinget frakendelse af førerretten og ikke en ubetinget frakendelse i sager, der omfatter fejlbetjening af kontrolapparatet.

Videre forhøjes antallet af betjeningsfejl fra 6 til 12, før der kommer en betinget frakendelse i forbindelse med en virksomheds- eller vejkontrol. Grove overtrædelser vil fortsat føre til ubetinget frakendelse af kørekortet.

Lovforslaget indeholder en graduering af bøderne til chaufføren:

Ÿ2.000 kroner for en ubetydelig fejl.

Ÿ3.000 kroner for en større fejl.

Ÿ4.000 kroner for en alvorlig fejl.

6.000 til vognmanden

Hos DTL mener chefkonsulent Frank Davidsen, at det er urimeligt, at det objektive ansvar overhovedet anvendes ved bagatelforseelser.

- Vognmanden for automatisk en bøde på 6,000 kroner, uanset om chaufførens fejl er ubetydelig eller alvorlig, kritiserer han.

- Lovforslagets graduering af bøderne til chaufføren er i virkeligheden en forhøjelse af det nuværende bødeniveau. Det er svært ved at se logikken i, at bøderne for fejlbetjening skal ligge over niveauet på 2.000 kroner. Kører man for eksempel over for rødt lys får man en bøde på 2.000 kroner, og det må siges at være en særdeles alvorlig overtrædelse, påpeger Frank Davidsen.

Foreslår egenkontrol

Også ITD’s adm. direktør Jacob Chr. Nielsen kritiserer forslaget.

- Justitsministerens forslag er desværre for snævert. Det aktuelle forslag fokuserer kun på den del af reglerne, som har med betjeningen af kontrolapparatet i køretøjerne at gøre.

ITD foreslår en grundlæggende ændring i kontrollen, der skal bygge på virksomhedernes egenkontrol.

- Nøglen til at undgå de nuværende forstoppelser i retsmaskineriet er at bygge et solidt fundament af egenkontrol i virksomhedernesuppleret af kontrol.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064