Vatikanet er verdens mindste selvstændige stat
600 mennesker er indbyggere på de 44 hektar, der udgør Vatikanet, som lønner 4700 mennesker.
* Paven regerer som monark over 44 hektar, som er fuldstændig omkranset af byen Rom. Vatikanet består af paladser og kirker, men også af en benzinstation, et supermarked og et posthus.
* Vatikanets nuværende befolkning tæller omkring 600 indbyggere, heriblandt kardinaler, diplomater, gendarmer, Schweizergarden og tjenestefolk.
* Pavestaten blev etableret for at garantere frihed og åndelig uafhængighed for den katolske kirke efter Italiens genforening.
* Den Romerske Curia, den katolske kirkes centrale regering, består af premierministeren, ni menigheder og 12 paveråd.
* Vatikanet har dets egen avis, L'Osservatore Romano, en radiostation, en tv-kanal, et museum, et apotek og dets egen private hær, Schweizergarden, en korps på 110 mand, der blev etableret i det 16. århundrede.
* Staten Vatikanet har omkring 4700 religiøse og lægmænd ansat. Lønninger og bygningsrenovering udgør en stor del af budgettet.
I 2011, som er det seneste regnskab, havde Vatikanets statsbudget et underskud på 14,9 millioner euro (111 millioner kroner), hvilket skyldtes den globale finanskrise. Året inden havde Vatikanet overskud på regnskabet.
/ritzau/