23948sdkhjf

Storstrømsbroen fri i politisk gidseldrama

Aftalen om en ny bro blev indgået af hensyn til EU-støtte
En bro over Storstrømmen kan stå klar samtidig med indvielsen af Femertunnelsen i 2021. De syv trafikforligspartiers aftale om projektering og anlæggelse af en ny bro til fire milliarder kroner med dobbeltsporet jernbane blev indgået onsdag i sidste uge på trods af en manglende aftale om Holstebro-motorvejen.

Forinden anklagede de Radikales trafikordfører, Andreas Steenberg, de borgerlige partier for at tage resten af landet som gidsel for den vestjyske motorvej, som alle i øvrigt er enige om.

- Nu går vi i gang, så processen ikke forsinkes. Vi er enige om at finde sammen om finansieringen, når vi kender totalprisen på Femer Bælt-projektet. Storstrømsprojektet ligger fast. Det kan der ikke sås tvivl om, siger Mike legarth (K).

I første omgang bevilges pengene til projekteringen, fordi fristen for ansøgning til EU er tæt ved at være overskredet. Den endelige finansiering ligger ikke fast, for det afhænger af den endelige Femer-økonomi i slutningen af 2014. Støtten fra EU kan beløbe sig op til 916 millioner kroner.

Hastighedsgrænsen for biler på broen bliver 80 km/t og 200 km/t for passagertog. Der bliver også en cykel- og gangsti.

Den sidste brik i trafikordførerne puslespil er frigivelse af 3,7 milliarder kroner til en motorvej fra Herning til Holstebro, der skal indvies samtidig med første del af supersygehuset i Gødstrup.

De øvrige trafikprojekter blokeres indtil videre, fordi de fire borgerlige oppositionspartier kræver frigørelse af 3,7 milliarder kroner til en motorvej mellem Herning og Holstebro, selv om hovedparten af finansieringen kommer fra besparelser i Forsvarsministeriet. De borgerliger VIL være sikre på, at projektet ikke forhales yderligere.

- Vi er meget opsatte på at lande en stor trafikaftale om en lang række projekter, men vores tålmodighed omkring Holstebro-motorvejen er brugt helt op, siger Kristian Pihl Lorentzen (V).

- Pengene jo er til rådighed. Nu drejer det sig om at få dem i spil, så motorvejen kan åbne i 2018.

Holstebro-projektet har været gennem en VVM-undersøgelse, og trafikordfører Andreas Steenberg (R) regner med, at projekteringen kan gå i gang inden længe.

- Jeg er ikke i tvivl om, at vi nok skal få motorvejen, for alle partier vil gerne have den, siger han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079