23948sdkhjf

Langsomt frem

Leder fra Transportmagasinet den 22. oktober 2012.
TRANSPORTERHVERVET LEVER FORTSAT i finanskrisens efterdønninger. Det kommer vi til at gøre længe endnu. Dertil er landets problemer og udfordringer for store. Transportmængderne stiger kun langsomt, bankernes villighed til at låne penge er stadig træg og vognmændenes lyst og evne til at købe nyt materiel har sjældent været så lav. Vi går og venter på, at en eller anden skal trække os ud af dyndet.

Bedre end sidste år - trods alt

MEN SELV OM det ser sløjt ud, er der én stor trøst. Uanset hvad, ser det bedre ud end sidste år. Der er fremgang at spore, selv om fremgangen går meget langsomt.

Det fortæller adm. direktør Peter Møller mere om i det seneste nummer af Transportmagasinet.

Han er direktør for en af industriens store leverandører af internt transportmateriel og formand for brancheforeningen IFAG. Hans medlemmer er afhængig af, at erhvervslivet og industrien har vækst.

Væksten afhænger naturligvis af de internationale konjunkturer, men den afhænger så sandelig også af den danske regerings initiativer - eller mangel på samme.

Let presset, skatteminister

DER LYDER ET stort suk - ikke kun fra Peter Møller - men fra hele det dansk erhvervsliv om at lette det enorme skatte- og afgiftepres, der findes i Danmark. Vi er det land i verden, der har det højeste skattetryk.

Lad os lette lidt på det. Det handler om at skabe kraft og initiativ i samfundet - en kraft, som kan trække os ud af dvalen - og initiativ til vise, at vi godt kan skabe vækst.

Skattetrykket lægger desværre en dæmper på væksten. Slæk på den. Så vil vi - måske - se, at virksomhederne klarer sig bedre og iværksætterne tør komme i gang. Der er brug for udvikling og vækst herhjemme - også selv om der er mange andre udfordringer i samfundet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126