Volvo ændrer serviceorganisation
Volvo Truck Center i Taastrup opruster på service-siden ved at oprette nye stillinger. Fire medarbejdere får nye ansvarsområder.
Den 1. oktober 2012 er Marcel Matern tiltrådt som servicechef hos Volvo Truck Center i Taastrup. Der er tale om en nyoprettet stilling, hvor han får ansvaret for det samlede servicemarked i Taastrup-filialen.
Marcel Matern har arbejdet hos Volvo i 10 år.
Med stillingen som servicechef lægger Volvo al kraft i "One Stop Service" konceptet for at sikre kunderne maksimal driftstid. Målet er at være totalleverandør for kunderne.
Værkfører for busser
Anders Bylow Jacobsen er ligeledes pr. 1. oktober udnævnt som værkfører for busser i Taastrup. Anders har arbejdet som mekaniker i Frederikssund og Taastrup siden 1997. Det seneste år har han hjulpet til på værkførerposten.
Servicemarked-sælger
Værkstedschef Morten Nielsen er pr. 1. oktober startet i en nyoprettet stilling som servicemarkedssælger på bus. Morten er allerede ude blandt buskunderne for at demonstrere værkstedets servicemuligheder og mange kompetencer.
Han har 10 år bag sig i Volvo på servicesiden.
Ny reservedelschef
Joachim Jensen bliver ny reservedelschef i Taastrup, hvor han været ansat siden foråret 2006. Joachim er selv ud af vognmandsfamilie og kender branchen indgående.